Dansk statsborgerskab får man ved naturalisation: Folketinget vedtager en lov, hvor de personer, der opfylder betingelserne, står opført ved navn. Du søger altså ikke om en afgørelse fra en myndighed — du søger om at komme med på en lov.
Vigtigt lige nu: de fleste ansøgninger ligger stille
Siden den 6. marts 2026 har de fleste ansøgninger om statsborgerskab ved naturalisation ligget stille. Der blev udskrevet folketingsvalg, Folketingets arbejde stoppede, og lovforslaget med de næste nye statsborgere faldt bort. Det handlede om 2.055 voksne og cirka 1.120 børn. Ministeriet kalder det, at sagerne er sat i bero.
Lovforslaget bliver fremsat igen. Det meldte regeringen ud den 5. oktober 2026. Først tjekker ministeriet igen, om alle ansøgerne stadig opfylder betingelserne. Derfor regner ministeriet med, at lovforslaget bliver fremsat i første halvdel af 2027. Var du med på lovforslaget, får du et brev fra ministeriet.
Var du ikke med på lovforslaget, ligger din sag stadig stille. Den venter, til det er afgjort, hvilke betingelser der skal gælde. Indtil da kan ministeriet ikke sige mere om din sag, heller ikke hvis du ringer eller skriver. I slutningen af august 2026 ventede over 16.000 mennesker på svar.
Regeringen vil forhandle en ny aftale om betingelserne for at blive dansk statsborger. Aftalen kommer til at gælde for alle, der ikke var med på lovforslaget. Søger du nu, er det altså også de nye betingelser, der gælder for dig.
Forhandlingerne begynder, når en ekspertgruppe er færdig omkring årsskiftet 2026/2027. Gruppen undersøger, om man kan tjekke ansøgerne for holdninger, der er imod demokratiet. Det hedder screening.
Nogle sager kører videre: statsløse børn født i Danmark, og børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far efter 11. oktober 1993. Ministeriet har behandlet en række af dem i pausen, og de kommer med på lovforslaget.
Den 7. september 2026 satte ministeriet også de sager i bero, hvor en fejl i Kriminalregisteret kan have betydning. Kriminalregisteret er politiets register over, hvem der er straffet.
Indfødsretsprøven er ikke berørt. Prøven holdes som planlagt, næste gang den 25. november 2026. Du kan også stadig sende din ansøgning ind, og den lægger sig i køen. Tjek den aktuelle status hos Udlændinge- og Integrationsministeriet, inden du planlægger noget.
Betingelserne står i cirkulæreskrivelsen om naturalisation og bygger på den politiske indfødsretsaftale fra april 2021. De ændrer sig, når et nyt flertal aftaler noget andet, så tjek altid de aktuelle regler hos ministeriet, inden du søger. Denne artikel giver overblikket, ikke sagsbehandlingen.
De ti betingelser
Ministeriet opstiller betingelserne sådan:
- Erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund.
- Tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark.
- Ophold. Som hovedregel 9 år i træk. Se tabellen nedenfor.
- Strafbare forhold. En dom til fængsel udelukker dig varigt — også hvis straffen er betinget.
- Gæld til det offentlige. Gæld, du skulle have betalt, kan spærre for ansøgningen.
- Selvforsørgelse. Ingen kontanthjælp og lignende de sidste 2 år, og højst 4 måneder i alt de sidste 5 år.
- Beskæftigelse. Mindst 3 år og 6 måneders almindeligt fuldtidsarbejde inden for de sidste 4 år.
- Danskkundskaber. Som hovedregel bestået Prøve i Dansk 3.
- Indfødsretsprøven af 2021. Du skal vise, at du kender dansk samfund, kultur og historie. Tag den seneste prøve gratis.
- Grundlovsceremoni i din kommune. Det sidste skridt, efter loven er vedtaget.
Betingelserne skal være opfyldt samtidig. Det er derfor, ansøgningen tager tid at forberede: de fleste falder ikke på ét krav, men på at ét af dem ikke er på plads endnu.
Hvor længe skal du have boet i Danmark?
Hovedreglen er 9 års uafbrudt ophold. Der er flere undtagelser:
| Hvem | Krav om uafbrudt ophold |
|---|---|
| Hovedreglen | 9 år |
| Flygtninge og statsløse | 8 år |
| Gift med en dansk statsborger i mindst 1 år | 8 år |
| Gift med en dansk statsborger i mindst 2 år | 7 år |
| Gift med en dansk statsborger i mindst 3 år | 6 år |
| Uddannet i Danmark | 5 år |
| Nordiske statsborgere | 2 år |
For de tre rækker om ægteskab gælder desuden, at din ægtefælle skal have været dansk statsborger i mindst 3 år. Det er ikke nok, at I har været gift længe nok.
Rækken om uddannelse gælder en dansk uddannelse, der har varet mindst 3 år.
Er du kommet til Danmark, inden du fyldte 15 år, gælder der en særlig regel: så opfylder du opholdskravet, når du fylder 18.
De to krav, der er sværest at planlægge efter
Ophold og prøver er til at regne ud. Kravene om penge og arbejde er sværere: de ser tilbage på flere år, og det kan du ikke lave om på nu.
Selvforsørgelse
Du må ikke have modtaget hjælp efter aktivloven eller integrationsloven de sidste 2 år. Det er ydelser som kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og integrationsydelse.
Oven i det må du højst have fået sådan hjælp i 4 måneder i alt i de sidste 5 år.
Dagpenge tæller ikke som hjælp efter de love. Men har du fået dagpenge i mere end 4 måneder inden for 5 år, bliver perioden, hvor du skal kunne forsørge dig selv, tilsvarende længere.
Beskæftigelse
Du skal have haft almindeligt fuldtidsarbejde i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år. Fuldtid betyder mindst 120 timer om måneden, og timerne tælles måned for måned — du kan ikke lægge en travl måned oven i en stille.
Når lovforslaget bliver fremsat, skal du desuden stadig være i arbejde med mindst 15 timer om ugen.
Selvstændige kan bruge deres virksomhed, hvis den er hovedbeskæftigelse og svarer til mindst 30 timer om ugen.
Nogle er fritaget for beskæftigelseskravet: folkepensionister og førtidspensionister, personer med en dokumenteret funktionsnedsættelse, og unge under 22 år, der kom til Danmark, inden de fyldte 8 år.
Straf og gæld
Det her er den hårdeste del af reglerne, og den, der oftest bliver misforstået.
Er du dømt til fængsel, kan du ikke få dansk statsborgerskab. Heller ikke om ti år. Det gælder både betinget og ubetinget fængsel. Det samme gælder blandt andet en dom for bandekriminalitet, for vold mod børn, for seksualforbrydelser og for forhold, der giver udvisning for bestandig.
Bøder er en anden sag:
- En bøde på under 3.000 kr. giver som udgangspunkt ingen karens — altså ingen ventetid, før du kan søge.
- En bøde på 3.000 kr. eller derover giver 4 år og 6 måneders karens fra den dag, du fik afgørelsen.
Har du gæld til det offentlige, som du skulle have betalt, kan den spærre for ansøgningen. Det kan for eksempel være skat, bøder, sagsomkostninger, for meget udbetalt boligstøtte, daginstitutionsbetaling eller kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover.
En afdragsordning hjælper ikke af sig selv. Det gør henstand heller ikke, altså lov til at udskyde betalingen. Gælden kan stadig være i vejen, selvom du betaler af på den. Det er værd at få styr på i god tid.
Kravet om dansk
Som hovedregel skal du have bestået Prøve i Dansk 3. Ministeriet accepterer også visse andre prøver — for eksempel folkeskolens afgangseksamen med et bestemt karaktergennemsnit i dansk, eller en gymnasial eksamen (stx, hhx, htx, eux) eller hf. I nogle tilfælde kan Prøve i Dansk 2 være nok.
Hvilke prøver der tæller, står i bilagene til cirkulæreskrivelsen. Tjek dem, hvis du har en dansk uddannelse bag dig — mange opdager, at de allerede opfylder kravet.
Indfødsretsprøven
Prøven er den betingelse, du selv kan gøre mest ved. Den består af 45 spørgsmål på 45 minutter, og du skal have mindst 36 rigtige svar. Af de 45 spørgsmål handler 5 om danske værdier, og mindst 4 af dem skal være rigtige.
Prøven holdes to gange om året, og cirka halvdelen af deltagerne består. Der findes dispensation for personer med en dokumenteret langvarig funktionsnedsættelse.
Har du bestået den gamle Indfødsretsprøve af 2015 ved en prøve fra juni 2016 til og med juni 2021, tæller den stadig. Du skal ikke op igen.
- Datoer, tilmelding og frist
- Tag den seneste prøve gratis — 45 spørgsmål, uden konto
- Læs hele lærematerialet, som prøven bygger på
Sådan søger du, og hvad det koster
Du søger digitalt med MitID på ministeriets ansøgningsportal. Gebyret betales, når du sender ansøgningen, og det bliver reguleret hvert år den 1. januar. I 2026 er satserne:
| Hvem | Gebyr i 2026 |
|---|---|
| Førstegangsansøgning | 6.270 kr. |
| Unge, der er født i Danmark eller kom hertil, inden de fyldte 8 år, og søger inden de fylder 25 | 4.180 kr. |
| Første ansøgning efter et afslag | gratis |
| Anden og senere ansøgning efter et afslag | 3.135 kr. |
| Bor du i Grønland eller på Færøerne | 4.000 kr. Søger du igen, er det gratis. |
Gebyret er for at få sagen behandlet. Du får det ikke tilbage, hvis du får afslag.
Hvor lang tid tager det?
Regn med lang tid. Ministeriet oplyser selv en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 24 måneder. Nogle sager går hurtigere, andre tager længere.
Bagefter skal sagen gennem Folketinget. Lovforslag om indfødsret bliver normalt fremsat to gange om året, i april og oktober, og behandlingen i Folketinget tager typisk 2-3 måneder oven i.
Du bliver først dansk statsborger, når loven træder i kraft — ikke når ministeriet siger god for din sag.
Én ting overrasker mange: lovforslaget er offentligt, og dit navn står i det. Sammen med navnet står kommune, fødselsår, fødested og hidtidigt statsborgerskab.
Grundlovsceremonien
Når Folketinget har vedtaget loven, mangler du et sidste skridt: en grundlovsceremoni i din bopælskommune. Først dér bliver du dansk statsborger.
Ved ceremonien skal du give hånd til borgmesteren eller en rådmand — uden handske, håndflade mod håndflade.
Du skal deltage senest to år efter, at loven er trådt i kraft. Misser du fristen, skal du søge om statsborgerskab helt forfra. Så find en dato, så snart du får invitationen — læs mere om ceremonien her.
Nogle er fritaget for ceremonien, blandt andre børn under 18 år og personer, der bor i Grønland eller på Færøerne.
Må du beholde dit gamle statsborgerskab?
Ja. Danmark har tilladt dobbelt statsborgerskab siden 1. september 2015, og du behøver ikke opgive dit gamle for at blive dansk.
Men det er dit gamle hjemlands regler, der afgør, om de lader dig beholde deres. Nogle lande gør ikke. Tjek det hos dit hjemlands myndigheder, inden du søger.
Er du nordisk statsborger?
Så skal du måske slet ikke søge på den lange måde. Er du statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige, kan du normalt få dansk statsborgerskab ved at afgive en erklæring. Det kræver to ting mere:
- Du har fået dit nordiske statsborgerskab på anden måde end ved naturalisation.
- Du har boet fast i Danmark i 7 år.
Det er en helt anden og kortere vej end den, resten af denne artikel handler om.
Hvad med børn?
Børn under 18 år kan i mange tilfælde få statsborgerskab sammen med en forælder, og der gælder andre og lettere regler end for voksne. Ministeriet har egne sider om det — start dér, hvis det er din situation.
Har ministeriet sagt, at du aldrig har været dansk?
Så kan du bede ministeriet om at genoptage din sag. Det betyder, at ministeriet ser på den igen.
Grunden er to domme fra Højesteret i 2025. Ifølge dommene kan du være dansk statsborger, selvom reglerne ikke var opfyldt. Det kræver, at du havde god grund til at tro, at du var dansk, og har indrettet dit liv efter det. Ministeriet åbnede for genoptagelse den 11. september 2026. Læs ministeriets nyhed.
Hvor finder du de aktuelle regler?
Reglerne på denne side er et overblik, og de enkelte krav har detaljer, der ikke kan koges ned til én linje. Gå til kilden, inden du søger:
- Betingelser for dansk statsborgerskab hos Udlændinge- og Integrationsministeriet
- Kravet om ophold, med alle undtagelser
- Kravet om danskkundskaber, med listen over godkendte prøver
- Indgivelse af ansøgningen, med de aktuelle gebyrer
- Aktuelt fra Indfødsretskontoret, hvis du vil følge med i, hvornår sagerne bliver behandlet igen
Hvad kan du gøre nu?
Opholdsårene går, som de går, og beskæftigelseskravet er ikke noget, du klarer på en aften. Ministeriet har sat de fleste sager i bero, og den beslutning er ikke din.
Men de to prøver kan du begynde på med det samme. Og netop nu er der en god grund til det: den dag køen begynder at rykke igen, er prøven den betingelse, der ikke må mangle.
Den kan du øve dig på gratis: tag den seneste prøve her, eller læs de nyeste prøver med svar og forklaringer. Som medlem træner du med 2.300+ spørgsmål frem til prøvedagen.
Betingelserne er gengivet efter Udlændinge- og Integrationsministeriets egne sider, september 2026. Kravene bygger på en politisk aftale og kan ændres — beløb, frister og detaljer skal altid tjekkes hos ministeriet, inden du søger.