Når Folketinget har vedtaget loven med dit navn i, er du endnu ikke dansk statsborger. Det bliver du først, når du har deltaget i en grundlovsceremoni i din kommune.
Det er for de fleste en betingelse — det fremgår af det lovforslag, du er optaget på, om kravet gælder for dig. Og der er to frister undervejs, som er nemme at overse. Den ene kan koste dig hele ansøgningen.
Hvornår skal du deltage?
Du skal deltage i en grundlovsceremoni senest to år efter, at loven om indfødsrets meddelelse er trådt i kraft. Du kan ikke deltage, før loven er trådt i kraft.
Overholder du ikke fristen, og du stadig ønsker dansk statsborgerskab, skal du indgive en helt ny ansøgning om naturalisation. Den bliver behandlet efter de regler, der gælder på det tidspunkt — ikke efter dem, der gjaldt, da du søgte første gang. To år lyder af meget, men det er den frist, der kan koste dig hele forløbet.
Du skal ikke selv jagte en dato med det samme. Kommunen skal holde mindst én ceremoni tidligst en måned og senest fire måneder efter, at loven er trådt i kraft, og må holde så mange, der er behov for.
Det skal du huske inden: erklæringen 10 hverdage før
Inden ceremonien skal du udfylde og underskrive en erklæring på tro og love om strafbare forhold og om ophold i landet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal have din erklæring senest 10 hverdage før den ceremoni, du er tilmeldt. Kommer den for sent, kan du ikke deltage — og så skal du vente på den næste ceremoni.
Det er det eneste i forløbet, hvor du selv skal handle inden for en kort frist. Sæt det i kalenderen, så snart du har fået en dato.
Hvad sker der på dagen?
Ceremonien markerer, at en gruppe mennesker får dansk statsborgerskab. To ting skal ske:
- Du skriver under. Du skriver under på at ville overholde Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper.
- Du giver hånd. Du skal udveksle et håndtryk med borgmesteren eller rådmanden — uden handske, håndflade mod håndflade.
Tag gyldig legitimation med. Kommunen skriver i indkaldelsen, hvad de har brug for at se.
Hvilken kommune?
Du kan som udgangspunkt kun deltage i en ceremoni, der holdes i din bopælskommune. Du kan altså ikke vælge en anden kommune, fordi datoen dér passer dig bedre.
Du skal ikke lede længe efter datoen: kommunen skal senest én måned før ceremonien offentliggøre på sin hjemmeside, hvor og hvornår den holdes, og hvordan du tilmelder dig. Har du spørgsmål om tid, sted eller tilmelding, er det kommunen — ikke ministeriet — du skal kontakte.
Hvornår er du så dansk statsborger?
Ved din deltagelse i ceremonien. Ikke da loven blev vedtaget, og ikke da du fik brevet — men den dag, du skriver under og giver hånd.
En repræsentant fra kommunalbestyrelsen udleverer dit statsborgerretsbevis som det synlige bevis på, at du har erhvervet dansk statsborgerskab. Derefter kan du søge om dansk pas, og du kan stemme til folketingsvalg.
Er du ikke nået dertil endnu?
Så ligger ceremonien i den anden ende af en længere vej. Betingelserne — ophold, dansk, selvforsørgelse og prøven — skal være opfyldt først:
- Alle betingelser for dansk statsborgerskab
- Indfødsretsprøven: datoer, tilmelding og frist
- Prøv den seneste indfødsretsprøve gratis
Fristerne, erklæringen, håndtrykket og reglen om bopælskommune er gengivet efter Udlændinge- og Integrationsministeriets side om grundlovsceremonier, september 2026. Datoer for de enkelte ceremonier fastsættes af kommunerne.