Betingelser


Vilkår og betingelser for brugerkonto på Indfødsretstest.dk

Såfremt du har spørgsmål til nedenstående vilkår og betingelser, er du altid velkommen til at kontakte os via kundeservice.

1. Nærværende aftale

1.1 Formål

Nærværende aftale er et juridisk dokument, der beskriver dine og Indfødsretstest.dk's (“Indfodsretstest.dk”, “os”, “vores”, “vi”) rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de tjenester, som vi udbyder via indfødsretstest.dk.

1.2. Nærværende aftales virkning

Når du tilmelder dig Indfødsretstest.dk's tjenester, erklærer du dig indforstået med betingelserne i nærværende aftale, og du bekræfter desuden, at du er indforstået med aftalevilkårene, hver gang du benytter Indfødsretstest.dk's tjenester. Din markering i feltet ”Jeg har læst og accepterer betingelserne” anses altså for at udgøre en juridisk bindende aftale mellem dig og Indfødsretstest.dk.

1.3 Aftalens varighed

Nærværende aftale er gældende, indtil denne afløses af en ny version. Ikrafttrædelse sker og er gældende for alle aktiviteter på Indfødsretstest.dk eller via Indfødsretstest.dk's tjenester samt for dit forhold til Indfødsretstest.dk.

2. Registrering

2.1 Registrering af brugeroplysninger

Som bruger på Indfødsretstest.dk forpligter du dig til at oprette dig med dit rigtige navn, e-mailadresse samt alle yderligere oplysninger, du måtte blive bedt om. Husk, at din e-mailadresse benyttes til al kommunikation mellem dig og Indfødsretstest.dk

Din brugerkonto hos Indfødsretstest.dk er strengt personlig og må ikke udlånes til andre. Din adgangskode er ligeledes personlig og må ikke videregives. Adgangskoden er derfor krypteret hos os, således at det kun er dig, der til enhver tid har kendskab til denne. I samme omfang er det ikke tilladt for dig at låne eller på anden måde tilegne dig adgang til andres brugerkonti.

Det er ej heller tilladt at oprette mere end én brugerkonto per person uden forudgående aftale med Indfødsretstest.dk.

2.2 Ajourføring

Du er som bruger på Indfødsretstest.dk ansvarlig for, at de oplysninger, der fremgår af din brugerprofil, til enhver tid er fuldt korrekte og gyldige.

2.3 Alder

Du skal være 15 år eller ældre for at oprette en profil på Indfødsretstest.dk

2.4 Brugsret

Gennem dit abonnement opnår du en uoverdragelig ikke-eksklusiv brugsret til at se indholdet fra hjemmesiderne på din egen computer. Du er ikke berettiget til at videregive denne ret til tredjemand. Således er du ikke berettiget til at videregive dit e-mailadresse og kodeord til tredjemand. Du er generelt forpligtet til at opbevare dit kodeord på en sådan måde, at det ikke er tilgængeligt for andre end dig selv. Det er således ikke tilladt for dig at lægge dit kodeord eller e-mailadresse ud på eget websted, Facebook, diskussionsfora mv. Videregivelse af adgang til hjemmesiderne til tredjemand anses af Indfødsretstest.dk som væsentlig misligholdelse af abonnementet. Du bærer således den fulde risiko for, at e-mailadresse og password ikke kommer tredjemand til kendskab. I tilfælde af mistanke om utilsigtet adgang i form af fx keylogning, virus, spyware skal du omgående meddele Indfødsretstest.dk dette.

Din brugsret omfatter ikke videredistribution af indholdet på hjemmesiderne samt offentlig visning eller erhvervsmæssig udnyttelse af hjemmesiderne. Dette anses ligeledes som væsentlig misligholdelse af abonnementet.

2.5 Lukning af brugerkontoen

Du kan til enhver tid uden yderligere varsel lukke din brugerkonto under menupunktet "Indstillinger" -> "Kontooplysninger".

Indfødsretstest.dk forbeholder sig retten til til enhver tid at lukke din brugerkonto, såfremt du har handlet i strid med nærværende aftale, Indfødsretstest.dk's regler i øvrigt eller gældende dansk ret. Såfremt vi vælger at lukke din brugerkonto på et af disse grundlag, er det ikke muligt at få refunderet købt Indfødsretstest.dk medlemskab.

3. Reklame mv.

3.1 Nyhedsbrev

Som bruger modtager du Indfødsretstest.dk's nyhedsbrev. Indfødsretstest.dk kan endvidere benytte den af dig opgivne e-mailadresse til at udsende meddelelse om opdateringer, informationer mv. E-mails kan til enhver tid afmeldes.

Nyhedsbrevet kan indeholde reklamer fra andre virksomheder.

Indfødsretstest.dk videregiver ikke dine oplysninger til brug for reklame fra andre virksomheder, medmindre du har givet samtykke hertil.

4. Ansvar og almindelige betingelser

4.1 Immaterielle rettigheder

Du anerkender, at alle ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder til og vedrørende vores tjenester ejes af Indfødsretstest.dk.

4.2 Manglende adgang til Indfødsretstest.dk

Indfødsretstest.dk kan ikke garantere, at det til enhver tid er muligt at opnå adgang til Indfødsretstest.dk, da sitet indimellem kan være utilgængeligt. Der kan være tale om såvel en planlagt midlertidig lukning eller et teknisk nedbrud, og Indfødsretstest.dk kan i den forbindelse ikke kan gøres ansvarlig for den manglende adgang, brugerne måtte opleve.

4.3 Følgeskader

Indfødsretstest.dk er ikke erstatningsansvarlig over for dig eller tredjemand for indirekte skader eller følgeskader, for tab af data, avance, indtægter eller forretninger, hvordan det end måtte være forårsaget (hvad enten som følge af uagtsomhed eller misligholdelse af nærværende aftale eller på anden vis), selvom et sådant tab eller en sådan skade kunne forudses af Indfødsretstest.dk, eller Indfødsretstest.dk var gjort opmærksom på, at muligheden derfor forelå.

4.4 Force majeure

Indfødsretstest.dk er ikke ansvarlig for manglende overholdelse af vores forpligtelser i henhold til nærværende aftale, som skyldes faktorer, som Indfødsretstest.dk ikke er herre over, og som Indfødsretstest.dk ikke med rimelighed burde have forudset.

5. Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@indfodsretstest.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: https://ec.europa.eu/.

Sidst opdateret 12. august 2025