Hvad er danske værdier? Demokrati, ligestilling, tillid og hygge

Danske værdier er de regler og vaner, det danske samfund bygger på: demokrati, frihed til at sige sin mening, ligestilling mellem mænd og kvinder, tillid mellem mennesker — og hygge. Til indfødsretsprøven er 5 af de 45 spørgsmål om danske værdier, og mindst 4 af dem skal være rigtige. Her er værdierne forklaret enkelt, og her er, hvad prøven har spurgt om før.

De ti værdier, danskerne selv valgte

I 2016 samlede kulturminister Bertel Haarder danskerne om Danmarkskanonen. Befolkningen stemte om, hvad der betyder mest i Danmark, og de ti værdier blev:

• tillid
• frisind
• det danske sprog
• hygge
• foreningsliv
• ligestilling
• velfærdssamfundet
• den kristne kulturarv
• demokrati
• forholdet til naturen

Det er en god liste at kende. Men prøven spørger om noget mere konkret.

Prøven spørger om, hvad loven siger

De fem værdispørgsmål er næsten altid ja/nej-spørgsmål om dansk lov. Ikke om hvad danskere synes — om hvad man må og ikke må. To eksempler fra rigtige prøver:

Derfor kan du forberede dig på dem. Reglerne herunder er dem, prøven vender tilbage til.

Demokrati og frihed

Danmark er et demokrati. Folketinget laver lovene, og danskerne vælger politikerne. Regeringen må ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Folketinget har 179 medlemmer. De fleste danske regeringer siden 2. Verdenskrig har været mindretalsregeringer: de har ikke selv flertallet, men får stemmer fra andre partier. Der er valg mindst hvert fjerde år, men statsministeren kan udskrive valg før tid. Man har ikke pligt til at stemme.

Magten er delt i tre: Folketinget laver lovene, regeringen fører dem ud i livet, og domstolene dømmer. Derfor er det domstolene, ikke regeringen, der kan forbyde en forening, som bruger vold for at nå sine mål. En regering kan ikke selv bestemme, at en forening skal opløses.

Grundloven sikrer ytringsfrihed og trykkefrihed. Du må kritisere regeringen, kongehuset og religion. Du må også kritisere en anden persons religion — og ingen kan kræve, at du lader være. Grænsen går ved trusler og løgne om andre.

Demokratiet er beskyttet af strenge straffe. Snyder man med optællingen af stemmer, kan man komme i fængsel. Bruger man vold eller trusler for at forhindre Folketinget i at træffe en beslutning, er straffen op til 16 års fængsel. Gør man det mod en minister, kan straffen være fængsel på livstid.

Ligestilling

Mænd og kvinder har de samme rettigheder. Det gælder ægteskab, skilsmisse, egen økonomi og arbejde. Loven siger, at en arbejdsgiver skal give kvinder og mænd lige løn for det samme arbejde.

Både mænd og kvinder kan blive præster og biskopper i folkekirken. Alle friskoler og privatskoler har pligt til at styrke elevernes respekt for ligestilling og for grundlæggende frihedsrettigheder.

Vold i hjemmet er strafbart, også mellem ægtefæller. Det er også strafbart at tvinge nogen til at blive gift. Danskerne er meget enige om det: i en europæisk undersøgelse af vold mod kvinder fra 2024 svarede 94 procent i Danmark, at det er uacceptabelt, at en mand indimellem slår sin kone eller kæreste.

Familie, børn og religion

Man er myndig som 18-årig. Så bestemmer man selv — forældre kan ikke bestemme, hvem deres voksne barn skal være kæreste med eller gift med.

• Man må kun være gift med én person ad gangen.
• Den seksuelle lavalder er 15 år. Det er ulovligt at have sex med en person under 15 år, også selvom personen siger ja.
• Det er ulovligt at få et barn under 18 år religiøst viet.
• Det er strafbart at tvinge nogen til en religiøs vielse.
• Det er strafbart at sende sit barn på en genopdragelsesrejse, hvis rejsen bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare.

Der er religionsfrihed i Danmark, og folkekirken har samtidig en særlig plads. Men religion står ikke over loven. En forælder kan ikke kræve, at maden i en børnehave kommer fra dyr, der er slagtet på en bestemt religiøs måde. Man kan heller ikke kræve, at en svømmehal har adskilte åbningstider for mænd og kvinder. Og præster og imamer kan straffes, hvis de i religiøs undervisning støtter vold, terror eller tvang.

Tillid og tryghed

Tillid er måske den vigtigste danske værdi. Man stoler på hinanden, og man stoler på staten. Derfor kan børn sove i barnevogn uden for en café, og derfor undrer ingen sig over det.

Tallene viser det samme: i Justitsministeriets tryghedsundersøgelse fra 2023 svarede cirka 85 procent, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det.

Danmark er også blandt de lande i verden med mindst korruption. En embedsmand, der tager imod penge eller gaver for at gøre sit arbejde på en bestemt måde, kan komme i fængsel. Det gælder alle — ingen står over loven.

Velfærdssamfundet er den anden halvdel af trygheden. Skatten betaler for sygehuse, skoler, uddannelse og hjælp til dem, der mister deres arbejde. Til gengæld er skatten høj.

Danmark i tal

Prøven har flere gange spurgt om Danmarks placering på internationale lister. De står i lærematerialet med kilde og årstal, og det er dem, du skal kende:

• Blandt de fem bedste ud af 167 lande på The Economists demokratiindeks (2025).
• Nr. 2 ud af 180 lande for pressefrihed hos Reporters Without Borders (2024).
• Nr. 5 ud af 49 europæiske lande for LGBTI-personers rettigheder (Rainbow Map 2024).
• Blandt de ti lande i verden med mest politisk frihed og flest borgerrettigheder (Freedom House).

Hvad kendetegner Danmark og dansk kultur?

Det, der kendetegner Danmark, er de samme værdier set i hverdagen: kort afstand mellem mennesker, mange frivillige i foreninger, og tid til familie og fritid. Dansk kultur er også kunst, film, musik og litteratur, som har sit eget afsnit i lærematerialet, og de skikke og mærkedage, man fejrer sammen. Herunder er de vaner, du møder først.

Foreningslivet. Næsten alle danskere er med i en forening: en sportsklub, en spejdergruppe, en kulturforening eller et politisk parti. Frivillige holder det hele i gang. For en, der er ny i Danmark, er en forening den nemmeste vej til at øve dansk og møde mennesker.

Fælles ejerskab. Andelsbevægelsen begyndte med landmænd, der gik sammen om mejerier og slagterier. Tanken lever videre i andelsboliger, hvor beboerne ejer og driver ejendommen sammen.

Højskolerne. På en højskole bor man sammen i nogle måneder og lærer noget, man har lyst til at lære. Der er ingen eksamen. Idéen kommer fra Grundtvig.

Arbejde og fritid. En almindelig arbejdsuge er 37 timer. Arbejdsgiveren kan let ansætte og afskedige, men den, der mister sit arbejde, er sikret penge og hjælp til at komme videre. Tid til familie og fritid bliver taget alvorligt.

Naturen. Man må frit gå på strandene og i skovene, mange cykler til arbejde, og grøn energi fylder meget i den politiske debat.

Sproget. Mange danskere taler engelsk, men dansk er nøglen til at høre til. Det er også et krav, når du søger statsborgerskab.

Hygge, jantelov og du-form

Hygge er svær at oversætte. Det er stemningen, når man har det godt sammen uden at skulle noget: mad med venner, stearinlys, et brætspil, en bog i sofaen. Danskere bruger ordet hele tiden.

Janteloven er ikke en rigtig lov. Det er en gammel regel om, at man ikke skal tro, man er bedre end andre. Den forklarer meget: danskere praler sjældent, og forskellen mellem chef og medarbejder er lille. Man siger "du" til alle — også til læreren, chefen og ministeren. Alle forventes at sige deres mening, og alle bliver hørt.

Sådan træner du værdispørgsmålene

De fem værdispørgsmål er det sted, hvor det er lettest at dumpe uden at vide hvorfor. Du kan have 36 rigtige i alt og stadig ikke bestå, hvis kun 3 af de 5 er rigtige. Reglen er forklaret i Værdispørgsmålene: reglen om 4 ud af 5.

• Tag en hel prøve gratis og se, hvordan spørgsmålene er skrevet.
• Læs tidligere prøver — værdispørgsmålene står til sidst i hver prøve, med svar og forklaring.
• Læs hvordan du forbereder dig til prøven, hvis du er i gang med at lægge en plan.