Når man er vokset op i Danmark, vil visse ord og forestillinger automatisk dukke op, når talen falder på "danske værdier". De er blevet en naturlig del af ens identitet gennem undervisning, traditioner og dagligliv. Men for udlændinge, der flytter til landet for at bo og arbejde, er disse værdier langt fra selvskrevne. De skal ofte tilegnes fra grunden, og det er netop derfor de også indgår i indfødsretsprøven, hvor kendskab til sprog, historie, samfund og værdier er påkrævet. Det kan virke uoverskueligt, men der findes mange ressourcer på nettet, som kan forberede en. Denne artikel giver et overblik og hjælper dig godt i gang. Nogle af de oplysninger, du finder her, stammer også fra tidligere indfødsretsprøver.
Hvorfor er værdier vigtige?
Danskere har en indgroet forståelse af deres kultur, hvilket gør det vanskeligt at sætte præcise ord på. Tænk bare på begrebet "hygge" – alle kender følelsen, men få kan forklare det. Mange tager derfor for givet, at andre automatisk forstår og kan tilpasse sig disse normer. Som ny i Danmark er det dog vigtigt at stille spørgsmål og være åben omkring usikkerheder, da det letter processen med at lære de kulturelle koder.
Danmark er et attraktivt land at bosætte sig i. Med en lang historie, rig kultur og fokus på bæredygtighed og innovation formår det lille land at skabe stor global opmærksomhed. Når man søger statsborgerskab, træder man ind i et særligt fællesskab, hvor der følger både rettigheder og ansvar. Nøglen til at forstå denne styrke ligger i de værdier, der præger samfundet. Tidligere kulturminister Bertel Haarder samlede gennem Danmarkskanonen de vigtigste værdier, som danskerne selv stemte på. Dette initiativ gør det lettere for tilflyttere at forstå mentaliteten og de kulturelle rammer, der præger offentlig debat og hverdagsliv.
Politiske værdier
Demokrati
Danmark er et parlamentarisk demokrati. Folketinget er centrum for lovgivningen, hvor danskerne stemmer politikere ind. Regeringen – med statsministeren i spidsen – fremsætter og gennemfører politik, men skal altid have opbakning fra flertallet (mindst 90 mandater af 179). Der kan udskrives valg når som helst, dog højst hvert fjerde år. Selvom stemmepligt ikke eksisterer, er deltagelse i valgene en central måde at påvirke landets fremtid. Snyd ved optælling af stemmer er strafbart og kan føre til fængsel. Ifølge The Economist Democracy Index 2025 placerer Danmark sig blandt de fem bedste ud af 167 lande, når det gælder velfungerende demokrati.
Det er desuden strafbart - med op til 16 års fængsel - at bruge vold mod Folketinget i et forsøg på at forhindre det i at træffe beslutninger.
Lighed for loven
Alle borgere er underlagt loven og har ret til en retfærdig rettergang. Magtens tredeling – den lovgivende (Folketinget), den udøvende (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) – sikrer, at ingen står over loven, og at systemet er retfærdigt. Domstolene kan opløse foreninger, hvis de bruger vold for at nå deres mål, men en regering kan ikke selv bestemme, at en forening skal opløses for altid.
Individuelle friheder
Grundloven garanterer rettigheder som ytringsfrihed og trykkefrihed. Man må frit kritisere både regering, kongehus og religion, så længe man ikke overtræder loven ved fx trusler eller injurier. Det er ikke muligt at kræve, at en anden borger aldrig må kritisere ens religion. Pressen er uafhængig og kan frit udgive kritiske artikler, og ifølge Reporters Without Borders' World Press Freedom Index 2024 ligger Danmark på 2. pladsen blandt 180 lande. Hertil kommer retten til at danne foreninger og frit udøve religion. Ifølge Freedom House er Danmark blandt de ti lande i verden med størst politisk frihed og borgerrettigheder.
Samfundsværdier
Foreningslivet
Det danske samfund er gennemsyret af foreningskultur. Fra sportsklubber og spejdere til kulturelle og politiske foreninger – næsten alle danskere er involveret. Frivillige ildsjæle holder det hele kørende, og netop foreningslivet giver nye borgere en unik mulighed for at lære sproget og skabe netværk.
Andelsbevægelsen
Denne bevægelse begyndte med landmænd, der slog sig sammen om mejerier og slagterier. Ideen om fælles ejerskab og ansvar lever videre i fx andelsboliger, hvor beboerne i fællesskab driver og vedligeholder ejendommen.
Højskoler
De danske højskoler, inspireret af Grundtvig, tilbyder ophold med fokus på personlig udvikling og almen dannelse fremfor formelle eksaminer. De er et sted at fordybe sig i interesser, møde nye mennesker og reflektere over livets retning.
Velfærdssamfundet
Kernen i danskernes tryghed er velfærdsstaten. Gennem skatten finansieres sundhedsvæsen, uddannelse, infrastruktur og sociale ydelser. Systemet sikrer, at ingen falder helt udenfor, og at alle har adgang til hjælp i svære perioder. En vigtig del af dette er tillid: ifølge Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2023 har ca. 85 procent af danskerne tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det. Ifølge Transparency Internationals Corruption Perceptions Index er Danmark også blandt de lande i verden med mindst korruption. Tilliden bygger blandt andet på, at embedsmænd kan straffes med fængsel, hvis de ulovligt modtager penge eller gaver.
Arbejdskultur
Danmark er kendt for sin såkaldte "flexicurity-model", hvor arbejdsgivere har fleksibilitet til at ansætte og afskedige, mens arbejdstagere til gengæld er sikret økonomisk tryghed gennem dagpenge og mulighed for omskoling. Derudover vægtes balancen mellem arbejde og privatliv højt – en 37-timers arbejdsuge, lange ferier og tid til familie og fritid er en selvfølge for de fleste danskere.
Natur og bæredygtighed
Danskerne har en tæt relation til naturen, som ses i den frie adgang til strande og skove og en stærk tradition for at cykle i hverdagen. Grøn energi og miljøbevidsthed er også centrale værdier: vindmøller, genbrug og klimavenlige løsninger præger både hverdagen og den politiske debat.
Det danske sind
Sproget
Selvom mange danskere taler engelsk, er det essentielt at lære dansk for at blive fuldt integreret. Sproget åbner døre til fællesskab og gør det lettere at skabe relationer – både i hverdagen og blandt landsmænd i udlandet.
Ligestilling
Juridisk er der ligestilling mellem kønnene, og diskrimination er ulovlig. Kvinder og mænd har samme rettigheder, fx til at indgå eller opløse ægteskab, administrere deres egen økonomi eller at få lige løn for samme arbejde. Både mænd og kvinder kan blive biskopper i folkekirken, og alle friskoler og privatskoler skal aktivt styrke elevernes respekt for ligestilling mellem kønnene og grundlæggende frihedsrettigheder.
Danskere er også stærkt imod vold i hjemmet: Ifølge Europabarometeret Kønsstereotyper - vold mod kvinder (2024) mener cirka 94% af danskerne, at det er uacceptabelt, at en mand indimellem slår sin kone eller kæreste.
Tolerance og frisind
Danmark er kendt for åbenhed og respekt for forskellighed. Det gælder både seksualitet, livsstil og ytringer. Som bevis på frisind var Danmark det første land til at legalisere porno og et af de første til at tillade ægteskab mellem personer af samme køn. I dag kan personer over 18 år skifte juridisk køn og få et CPR-nummer, der svarer til det nye køn. Ifølge Rainbow Map 2024 er Danmark placeret som nr. 5 blandt 49 europæiske lande for LGBTI-rettigheder.
Kristen kulturarv
Selvom de fleste danskere i dag beskriver sig som "kulturkristne", spiller kristendommen stadig en rolle i traditioner, helligdage og livsbegivenheder som dåb og bryllup. Folkekirken står centralt, men religionsfriheden er sikret for alle. Samtidig er det ulovligt at gennemføre religiøse vielser af personer under 18 år eller at tvinge nogen til en religiøs vielse.
Familie og samliv
I Danmark er man myndig som 18-årig, og forældre kan derfor ikke bestemme, hvem deres barn må være kæreste med. Dansk lov forbyder polygami – ifølge loven kan man ikke indgå ægteskab, hvis man allerede er gift med en anden person – og vold i hjemmet er strafbart. Det er heller ikke tilladt at sende sit barn på en "genopdragelsesrejse" til udlandet, hvis det bringer barnets sundhed eller udvikling i fare.
Børn og unges rettigheder
Den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år, og samleje med en person under 15 år er ulovligt, selvom vedkommende giver samtykke. Det er ulovligt at gennemføre en religiøs vielse af personer under 18 år. Forældre kan heller ikke bestemme, at kød i en børnehave eller daginstitution skal stamme fra rituelt slagtede dyr, og svømmehaller kan ikke pålægges at indføre separate åbningstider for mænd og kvinder.
Sikkerhed og retsvæsen
Danmark beskytter aktivt sine borgere mod kriminalitet. Det er strafbart at hjælpe fremmede staters efterretningstjenester i Danmark. En dansk statsborger kan dømmes for medvirken til menneskehandel begået i udlandet. Personer, der tilslutter sig en væbnet styrke, der kæmper mod den danske stat, kan idømmes livsvarigt fængsel. Præster og imamer kan straffes, hvis de under religiøs undervisning støtter vold, terror, frihedsberøvelse eller tvang. Ifølge loven kan man få fængsel på livstid for med vold eller trusler at forsøge at hindre ministre i at træffe beslutninger.
Hygge
"Hygge" er en af de mest karakteristiske danske værdier. Det handler om nærvær og gode stunder – hvad enten det er omkring et bål, et brætspil eller en bog i sofaen. Hygge er en stemning, danskerne sætter højt.
Tillid
Et af de stærkeste træk ved Danmark er den grundlæggende tillid mellem mennesker. Det ses i hverdagslivet, hvor børn sover i barnevogne udenfor, eller hvor fremmede hjælper hinanden. Tilliden er limen, der får samfundet til at fungere.
Janteloven og omgangsform
Selvom Janteloven ikke er en egentlig lov, beskriver den en udbredt social norm: man skal ikke tro, man er bedre end andre. Det afspejler sig i en generel lighedskultur og i den uformelle omgangstone, hvor man tiltaler hinanden med "du" – også lærere, chefer og ministre. Hierarkier er flade, og det forventes, at alle deltager i samtalen på lige fod.
Følg med og lær mere
At forstå værdier kræver også engagement i samfundet. Det handler om at følge nyhederne, deltage i foreninger og tage del i debatten. Særligt for indfødsretsprøven er det vigtigt at kende til aktuelle begivenheder og ministre. For yderligere viden kan man dykke ned i Danmarkskanonen, besøge Kulturfabrikken eller læse nyheder på DR, TV2 eller Altinget.
I 2016 samlede den daværende kulturminister Bertel Haarder danskerne om Danmarkskanonen, hvor befolkningen stemte de ti vigtigste danske værdier frem: tillid, frisind, det danske sprog, hygge, foreningsliv, ligestilling, velfærdssamfundet, den kristne kulturarv, demokrati og forholdet til naturen. Disse værdier giver et samlet billede af, hvad mange danskere forbinder med deres kultur og fællesskab.
Denne introduktion giver et grundlæggende indblik i de værdier, der former Danmark, og som er vigtige at kende for alle, der ønsker at blive en del af fællesskabet.