Læsetid: 6 min.

Skikke og mærkedage

Kort fortalt

Året i Danmark er mærket af en række højtider og skikke — nogle kristne, nogle ældre end kristendommen og nogle ganske nye. Fastelavn, påske, pinse og jul følger kirkeåret, mens sankthans og nytår har rødder i folketraditionen. Dertil kommer arbejderbevægelsens 1. maj og en dag for demokratiet i juni. Danmark er i øvrigt et af de eneste lande uden en officiel nationaldag.

  • Grundlovsdag er den 5. juni
  • Sankthans fejres den 23. juni om aftenen, hvor der brændes bål
  • Fastelavn er et andet ord for karneval og ligger syv uger før påske
  • Påskeægget er et gammelt frugtbarhedssymbol
  • 1. maj er arbejderbevægelsens internationale kampdag
  • Halloween den 31. oktober er kommet til Danmark fra USA

I Danmark fejrer man i løbet af året en række helligdage, mærkedage og særlige skikke. På mange af disse dage har børnene fri fra skole, og de voksne har fri fra arbejde. Danmark er i øvrigt et af de eneste lande i verden, som ikke har en egentlig officiel nationaldag.

FASTELAVN

Fastelavn er et andet ord for karneval. Det er en forårsfest, der kan spores tilbage til oldtidens Romerrige og Ægypten. Fastelavn i Danmark var oprindeligt indgangen til fastetiden inden for den kristne tro. Efter gammel skik klæder børnene sig ud og slår til en tønde. I gamle dage var der en levende kat i tønden, og den, der slår tønden i stykker, kaldes stadig for kattedronning eller kattekonge. I dag er der slik og frugt i tønden. Fastelavn ligger syv uger før påske.

PÅSKE

Den kristne påske markerer, at Jesus blev korsfæstet, døde og opstod fra de døde. I Danmark bruges påsken ofte til familiefester. Fra gammel tid er der tradition for, at man giver hinanden påskeæg. Ægget er et gammelt frugtbarhedssymbol. I dag er påskeæg ofte lavet af chokolade. Desuden er der tradition for, at man spiser lam, da lammet symboliserer påskens budskab om, at Jesus blev ofret som et uskyldigt lam for menneskets synder. Påsken ligger hvert år i marts eller april.

Farverige påskeæg i en kurv.
Farverige påskeæg i en kurv.

1. MAJ

Arbejderbevægelsens internationale kampdag fejres med optog, politiske taler og arrangementer over hele landet. Både fagbevægelsen og de partier som udspringer af fagbevægelsen – Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten – står bag disse arrangementer.

PINSE

Med den kristne pinse fejrer man, at Helligånden ifølge Biblen er kommet til jorden. Pinsen var oprindeligt afslutningen på syv ugers glædesfest efter påsken. I pinsen har nogle den tradition at stå tidligt op for at se solen "danse" samt at holde pinsefrokost, for eksempel ved at have en madkurv med i skoven. Pinsen ligger hvert år i maj eller juni – syv uger efter påske.

GRUNDLOVSDAG

Den 5. juni er grundlovsdag, hvor man mødes og i taler fejrer Danmarks demokratiske forfatning, Danmarks Riges Grundlov. Danmark fik sin første grundlov i 1849.

SANKTHANS

Den 23. juni om aftenen fejres sankthans. Baggrunden for at fejre sankthansaften er en blanding af hedensk folketradition og kristendom. Festen markerer midsommeren, og efter gammel skik brændes bål. Navnet Hans er en forkortelse af Johannes, og sankthans er i kirkelig sammenhæng en markering af Johannes Døberens fødselsdag den 24. juni.

Bål brændes til sankthans.
Bål brændes til sankthans.

JULEN

Til jul fejres Jesu fødsel. Juleaften er den 24. december, hvor familierne samles, spiser sammen og giver hinanden gaver. De fleste danser om juletræet og synger julesalmer. Mange går også i kirke til julegudstjeneste. Julen har således også både rødder i kristendommen og i hedensk folketradition med markering af vintersolhvervet, hvor dagslængden er kortest, og vi derfra går mod lysere tider. Den 25. og 26. december kaldes 1. og 2. juledag. Her samles mange familier til julefrokost.

Juletræ med ornamenter og danske flag.
Juletræ med ornamenter og danske flag.

Nytår

Nytårsaften, 31. december, er årets sidste dag. Der holdes typisk fester og bliver skudt fyrværkeri af over hele landet. Nytårsdag, 1. januar, holder langt de fleste arbejdspladser og butikker lukket.

Andre højtider og mærkedage

Den øgede kulturelle udveksling i verden har også bragt en række andre skikke og mærkedage til Danmark. Nogle af dem skyldes, at der er kommet flere danskere med udenlandsk baggrund. Den muslimske fastemåned ramadanen bliver markeret i Danmark. Det samme gør Offerfesten Eid al-adha, som markerer afslutningen på de årlige pilgrimsrejser til Mekka, og er en af de vigtigste islamiske højtider.

Den vigtigste helligdag i det jødiske år er Yom Kippur (forsoningsdagen), som benyttes til en personlig åndelig renselse, hvor man får mulighed for at lægge eventuelt gammelt fjendskab væk og bede om tilgivelse samt angre sine synder og gøre bod gennem bøn og faste.

Ligeledes fejrer nogle halloween den 31. oktober som i USA. Børnene klæder sig ud som hekse, spøgelser eller lignende, og man laver lygter af udhulede græskar. Flere steder i landet fejres desuden karneval efter sydamerikansk forbillede med udklædning, sambamusik og optog. Det største karneval afholdes i pinsen i København.

Sådan spørger prøven om dette emne

Indfødsretsprøven har stillet 12 spørgsmål om dette afsnit. Her er ét fra de nyeste prøver, med det rigtige svar.

Hvordan fejrer man traditionelt sankthans i Danmark?
Man samles om aftenen og tænder bål
Fra prøven 29. november 2023

Det officielle læremateriale

Læremateriale til indfødsretsprøven, august 2026-udgaven - officielt materiale fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

På denne side læser du det officielle læremateriale til indfødsretsprøven fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Teksten er den nyeste udgave fra august 2026.

Materialet er på 246 sider, som vi har overført til enkle og læsevenlige sider her på hjemmesiden. Vil du hellere læse det som PDF, kan du downloade det her.

Du kan også lytte til materialet som lydbog – hvert afsnit har en afspiller øverst på siden.

Læs online