Danmark i internationale konflikter

Det internationale samfund forandrede sig hastigt i begyndelsen af det nye årtusinde. Den globale økonomi og international terrorisme stillede Danmark over for nye udfordringer.

Efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 blev bekæmpelse af terrorisme en vigtig opgave i de fleste lande. Det har især ført til øget samarbejde mellem efterretningstjenester, men også til militære interventioner, som Danmark har deltaget aktivt i. Bag angrebet på USA i 2001 stod terrorister, der opererede fra Afghanistan i forståelse med det daværende afghanske styre. I 2002 besluttede Folketinget at sende danske soldater til Afghanistan for at deltage i en amerikansk ledet indsats. I 2003 angreb USA Irak for at fjerne den irakiske diktator Saddam Hussein og Iraks angivelige masseødelæggelsesvåben. Igen bakkede Danmarks regering op og sendte danske soldater afsted.

Danske soldater i Irak i 2003.

En af Danmarks største udenrigspolitiske kriser i nyere tid udviklede sig, efter at avisen Jyllands-Posten i 2005 trykte 12 karikaturtegninger af den muslimske profet Muhammed. Avisen trykte tegningerne, fordi den havde hørt, at nogle tegnere ikke turde tegne Muhammed af frygt for at blive overfaldet eller dræbt. Karikaturtegningerne førte til store protester både i Danmark og i udlandet. I mange muslimske lande var der store demonstrationer, hvor der blandt andet blev sat ild til Dannebrog – og enkelte steder, i Syrien og Libanon, også til danske ambassader og konsulater. En række lande boykottede også danske produkter på grund af tegningerne. Jyllands-Posten blev i 2008 frifundet i en injuriesag anlagt af en række muslimske organisationer. Debatten om ytringsfriheden sluttede dog ikke der. I 2010 blev en af tegnerne forsøgt myrdet i sit hjem.

I 2015 blev Danmark ramt af et terrorangreb i København, hvor en mand, som sympatiserede med terrororganisationen Islamisk Stat, skød og dræbte en filminstruktør, mens han deltog i et debatmøde om "Kunst, blasfemi og ytringsfrihed" på Østerbro. Senere samme dag forsøgte terroristen at trænge ind i den jødiske synagoge i det indre København. Ved angrebet blev en jødisk vagt skudt og dræbt uden for synagogen. Terroristen blev efterfølgende selv dræbt i en skudveksling med politiet.

13.4 FRA FINANSKRISE TIL NYT ØKONOMISK OPSVING

Efter cirka 15 år med økonomisk vækst og fremgang blev Danmark i 2008 ramt af den internationale finanskrise. Krisen startede i USA, men spredte sig hurtigt til Europa, hvor den blev dybere og længere end i USA. Det gjaldt også i Danmark, hvor bruttonationalproduktet, det vil sige værdien af landets samlede produktion, skrumpede med i alt over fem procent i 2008-09. Det er det største tilbageslag for dansk økonomi siden 2. Verdenskrig.

Med krisen fulgte også nogle år med højere arbejdsløshed. Da krisen satte ind, var arbejdsløsheden den laveste i 30 år, og der var et stort overskud på statsbudgettet. Det blev vendt til underskud, men Danmark blev alligevel ikke ramt af så store problemer med statsunderskud og gæld som de fleste andre EU-lande.

Samtidig er Danmarks udlandsgæld vendt til et stort tilgodehavende, så udlandet skylder Danmark flere penge end omvendt, og overskuddet på betalingsbalancen har sat gentagne rekorder i de sidste 20 år – i 2024 var overskuddet på cirka 386 milliarder kroner. Siden midten af 2010'erne er der igen kommet højere økonomisk vækst, overskud på de offentlige finanser og lavere arbejdsløshed i Danmark. I 2024 var den danske stats indtægter således 133 milliarder kroner højere end udgifterne. Og arbejdsløsheden var 2,9 procent i april 2025 mod 6,0 procent i april 2013.

Danske pengesedler.

13.5 VELFÆRDSSTATENS UDFORDRINGER

Anders Fogh Rasmussen blev i 2009 valgt som ny generalsekretær for forsvarsalliancen NATO. Han blev afløst af sin partifælle Lars Løkke Rasmussen, som statsminister. To år efter i 2011 genvandt socialdemokraterne magten, og Helle Thorning-Schmidt blev Danmarks første kvindelige statsminister de næste fire år frem til 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen igen blev statsminister.

Udfordringen med at flytte flere mennesker fra overførselsindkomst og ind på arbejdsmarkedet har været et motiv for talrige danske velfærdsreformer gennem de sidste 30-35 år. Både Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer stod i spidsen for mange sådanne reformer.

En af de største langsigtede udfordringer for velfærdsstaten i de europæiske lande er, at der bliver færre til at betale for den velfærd, som flere skal nyde godt af. Det skyldes først og fremmest, at folk i gennemsnit lever længere. Ligesom i andre vestlige lande stiger levealderen med et par måneder hvert år. Den udvikling ventes at fortsætte. Samtidig er fødselstallet faldet, mens forventningerne til kvaliteten i ældreomsorgen og sundhedsvæsenet stiger.

Helle Thorning-Schmidt, Danmarks første kvindelige statsminister 2011-15 sammen med Lars Løkke Rasmussen, statsminister 2009-11 og 2015-19. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Det betyder, at der bliver markant flere ældre i forhold til antallet af 15-64-årige, og at der bliver færre til at arbejde og betale for velfærden. Samtidig starter arbejdslivet senere på grund af mere uddannelse. Alt i alt mangler der arbejdskraft mange steder på det danske arbejdsmarked, selv om der stadig er ledige.

Mange forskellige reformer har derfor sigtet mod at øge arbejdsudbuddet for at få flere til at arbejde, tjene penge og betale skat. I den forbindelse er perioden, hvor man kan modtage understøttelse som arbejdsløs fra en arbejdsløshedskasse (A-kasse), løbende blevet afkortet siden 1990’erne og har siden den sidste reform på området i 2010 har den ligget på to år.

Den såkaldte Tilbagetrækningsreform fra 2011 skulle sikre en hurtigere og større stigning i, hvor gamle folk typisk blev, når de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Endvidere er der i henholdsvis 2012 og 2013 aftalt reformer, der skal sikre, at færre kommer på førtidspension, og at færre går på kontanthjælp. Også en række skattereformer har haft det erklærede mål at øge udbuddet af arbejdskraft ved at sænke skatten på arbejdsindkomst. De studerende har gennem en række reformer fået tilskyndelse til at starte studierne tidligere og afslutte dem hurtigere.

13.6 SUNDHEDSKRISE

En væsentlig udfordring i årene 2020-22 var en global pandemi med Covid-19, som forårsagedes af det såkaldte coronavirus. Virussen blev opdaget i Kina i 2019. I Danmark blev første tilfælde registreret i februar 2020. Regeringen, Folketinget, Sundhedsstyrelsen med flere forsøgte at inddæmme sygdommen ved en række anbefalinger og restriktioner. De skulle sikre, at folk for eksempel ikke mødte for mange andre mennesker, at de holdt afstand til hinanden og at de vaskede hænder i sprit. Et hovedformål med restriktionerne har været at forhindre, at alt for mange blev smittet på én gang, således at sygehusene ikke blev overbelastede af mange indlæggelser.

Statsminister Mette Frederiksen vaccineres mod coronavirus, 2021. Foto: Statsministeriet.

Derfor skulle man blandt andet bære mundbind i busser, tog og butikker. Man kunne heller ikke rejse så frit mellem Danmark og udlandet som normalt. Skolerne var desuden lukkede i perioder, og eleverne blev undervist hjemme via internettet. Derudover var mange restauranter, cafeer, museer og teatre lukkede i perioder, og fodboldkampe og anden sport foregik uden tilskuere, ligesom mange arbejdede hjemmefra.

Sundhedsvæsenet testede dagligt tusindvis af mennesker for at finde frem til de smittede, som derefter skulle blive hjemme noget tid, så de ikke smittede flere.

Coronavirusset har muteret (ændret sig) flere gange til stadig mere smitsomme varianter, og sygdommen har indtil videre ramt landet i tre store bølger.

Forebyg smitte med ny coronavirus

Sundhedsstyrelsens anbefalinger i 2020 til at forebygge smitte imod coronavirus.

Et vigtigt middel til at bekæmpe sygdommen på langt sigt var at vaccinere befolkningen. Det tog kun cirka et år fra sygdommens udbrud at udvikle vacciner mod coronavirus, og i december 2020 blev den første dansker vaccineret. Siden da er de fleste (cirka 90 procent af Danmarks befolkning) blevet vaccineret med to eller tre stik.

Globalt blev der registreret næsten syv millioner mennesker døde med coronavirus, herunder næsten 10.000 i Danmark.

13.7 NYT POLITISK OPBRUD

De seneste år er der kommet flere nye partier i dansk politik. Fem af disse – Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige, Danmarksdemokraterne og Moderaterne – er valgt til det nuværende Folketing.

Liberal Alliance blev valgt til Folketinget første gang i 2011. Partiet var opstået med en politik om flere skattelettelser, større økonomisk incitament til at arbejde, lavere offentlige udgifter og mere privat markedsøkonomi.

Alternativet har blandt andet lagt vægt på, at der skulle sættes større fokus på det grønne område. Partiet mener således, at der bør gøres mere for klimaet, naturen og miljøet. Alternativet blev valgt til Folketinget første gang i 2015.

Et tredje, nyt parti er Nye Borgerlige, der blev valgt til Folketinget første gang i 2019. Nye Borgerlige mener, at der er kommet for mange flygtninge til Danmark, og at for mange af dem var på overførselsindkomst frem for i arbejde. Desuden ønsker Nye Borgerlige lavere skatter og offentlige besparelser på blandt andet ulandsbistand og offentligt bureaukrati.

Derudover opstod to partier – Danmarksdemokraterne og Moderaterne – kort for folketingsvalget i 2022. Begge blev dannet af politikere, som tidligere havde været ledende medlemmer af Venstre.

Danmarksdemokraterne blev stiftet af tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Partiet er kritiske over for indvandringen til Danmark. Endvidere lægger Danmarksdemokraterne vægt på bedre muligheder for befolkningen de mere tyndt befolkede områder af landet, som findes blandt andet i store dele af Jylland.

Moderaterne blev stiftet af tidligere statsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen. Partiet ønsker en regering ”hen over midten” med deltagelse både af Socialdemokratiet og borgerlige partier.

Efter folketingsvalget i 2019 blev socialdemokraten Mette Frederiksen statsminister i en mindretalsregering, som kun bestod af Socialdemokratiet og med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten som såkaldte støttepartier.

I 2022 blev der afholdt endnu et folketingsvalg, hvor mange vælgere stemte anderledes, end de havde gjort ved det forudgående valg i 2019. Således fik Folketingets syv ældste partier (Socialdemokratiet, Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti) tilsammen 66 procent af stemmerne, og det var klart mindre end 88 procent i 2019. Næsten hver tredje vælger (32 procent) stemte på de fem nyeste partier. Både Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Alternativet gik således frem. Derudover blev Danmarksdemokraterne og Moderaterne valgt for første gang og med henholdsvis otte og ni procent af stemmerne.

Efter folketingsvalget i 2022 blev der dannet en flertalsregering med Mette Frederiksen som statsminister, som består af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.

Siden valget har flere medlemmer af Folketinget meldt sig ud af det parti, de blev valgt for. Mange har meldt sig ind i et nyt parti, mens andre står helt uden for partierne og dermed er blevet såkaldte 'løsgængere'. Nye Borgerlige har for eksempel mistet alle sine seks medlemmer og er derfor ikke længere repræsenteret i Folketinget.

OVERSIGT OVER PARTIER I FOLKETINGET, SOM BLEV VALGT VED FOLKETINGSVALGET 2022 I DANMARK (ANGIVET EFTER STEMMEANDEL):

• Socialdemokratiet (A)
• Venstre (V)
• Moderaterne (M)
• Socialistisk Folkeparti (F)
• Danmarksdemokraterne (Æ)
• Liberal Alliance (I)
• Det Konservative Folkeparti (C)
• Enhedslisten (Ø)
• Radikale Venstre (B)
• Nye Borgerlige (D)
• Alternativet (Å)
• Dansk Folkeparti (O)

Hertil kommer de i alt fire medlemmer af Folketinget, som er valgt i Grønland og på Færøerne