Læsetid: 3 min.

Søfartsnation og kolonimagt (fra ca. 1620)

Kort fortalt

Bedre skibe og mere viden om navigation gjorde det muligt for europæerne at krydse oceanerne, og et kapløb om kolonier gik i gang mellem Vesteuropas lande. Danmark fik klemt sig ind med handelskolonier i Indien, forter på Afrikas vestkyst og tre øer i Vestindien, hvor slavegjorte mennesker blev tvunget til at arbejde i sukkerrørsplantagerne. Kolonierne blev solgt fra igen i løbet af 1800- og 1900-tallet.

  • Over 100.000 slavegjorte blev sejlet fra Guldkysten til Dansk Vestindien
  • Slavehandelen blev forbudt fra 1803, men slaveri var tilladt til 1848
  • De Dansk Vestindiske Øer blev solgt til USA i 1917
  • Trankebar og Serampore i Indien var danske handelskolonier
  • Kolonierne i Indien og Ghana blev solgt til Storbritannien

I 1600- og 1700-tallet blev Danmark ligesom mange andre vesteuropæiske lande en kolonimagt. Det vil sige, at Danmark erhvervede landområder uden for Danmark og erklærede dem som en del af det danske rige.

Bedre skibe, mere viden om navigation samt vellykkede portugisiske og spanske opdagelsesrejser i 14- og 1500-tallet havde gjort det muligt for europæerne at krydse de store oceaner og sejle til Asien, Amerika og Afrika for at handle og få magt over befolkningerne der. Med disse nye muligheder begyndte et kapløb om kolonier mellem Vesteuropas store lande, hvor Storbritannien med tiden udviklede sig til den dominerende kolonimagt. Danmark fik også klemt sig ind, hvor det var muligt.

Den danske koloni- og handelsvirksomhed havde ikke mindst blikket rettet mod Asien og oprettede handelskolonier i Trankebar og Serampore i det nuværende Indien. Herfra kunne danske skibe fragte krydderier, salpeter til fremstilling af krudt, bomuldsvarer og andre kostbare varer til Europa. Selvom Danmark ikke etablerede egentlige kolonier i Kina, blev handlen med Kina, hvorfra der blev hentet te, porcelæn og silke, dog den største og mest indbringende for den danske handelsflåde i 1700-tallet.

Fæstningen Dansborg i den tidligere danske koloni Trankebar i Indien.
Fæstningen Dansborg i den tidligere danske koloni Trankebar i Indien.

Der blev også bygget danske forter på Guldkysten ved Afrikas vestkyst i det nuværende Ghana, hvorfra i alt over 100.000 slaver blev sejlet til de danske kolonier i Vest-indien (Caribien) – Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan – på den anden side af Atlanterhavet. På de Dansk Vestindiske Øer blev slaverne – ofte med fysisk afstraffelse – tvunget til at arbejde i sukkerrørsplantagerne eller i de europæiske plantageejeres huse. Sukkeret blev transporteret til København, hvor det blev solgt videre enten i Danmark eller i udlandet. Slavehandelen blev forbudt fra 1803, men frem til 1848 var det stadigvæk tilladt at holde slaver på øerne.

Fra 1721 ankom kristne missionærer til Grønland med støtte fra den danske konge. Den første var den norske præst Hans Egede. Ud over at målet var at gøre den grønlandske befolkning kristen, var det også et mål at sælge varer fra Grønland som sælskind, spæk og hvalkød.

Danmark solgte sine kolonier i Indien og Ghana til Storbritannien i midten af 1800-tallet. De Dansk Vestindiske Øer blev solgt til USA i 1917 og går i dag under navnet De Amerikanske Jomfruøer. Grønland har nu selvstyre, men er stadigvæk i et såkaldt rigsfællesskab med Danmark sammen med Færøerne.

Christiansted på Sankt Croix i 1815, som var den vigtigste by på de Dansk Vestindiske Øer på den tid.
Christiansted på Sankt Croix i 1815, som var den vigtigste by på de Dansk Vestindiske Øer på den tid.

Sådan spørger prøven om dette emne

Indfødsretsprøven har stillet 4 spørgsmål om dette afsnit. Her er ét fra de nyeste prøver, med det rigtige svar.

I hvilket af følgende århundreder fandt dansk slavehandel mellem Afrika og de danske kolonier i Caribien sted?
1700-tallet
Fra prøven 27. november 2024

Det officielle læremateriale

Læremateriale til indfødsretsprøven, august 2026-udgaven - officielt materiale fra Udlændinge- og Integrationsministeriet

På denne side læser du det officielle læremateriale til indfødsretsprøven fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Teksten er den nyeste udgave fra august 2026.

Materialet er på 246 sider, som vi har overført til enkle og læsevenlige sider her på hjemmesiden. Vil du hellere læse det som PDF, kan du downloade det her.

Du kan også lytte til materialet som lydbog – hvert afsnit har en afspiller øverst på siden.

Læs online